Hjemmesiden som videnbase: vælg siderne med vilje
Afgræns en basisadresse, gennemgå fundne sider, og hold fund, import og godkendelse adskilt, før en widget får adgang.
Det er fristende at give chatten hele hjemmesiden. Men en navigationsside, en gammel nyhed og en gældende vejledning er ikke lige gode kilder. Lav derfor en lille godkendelsesbane for hver URL.
Tilstand 1: fundet
Den webansvarlige vælger en startadresse, som afgrænser systemets søgning. Systemet finder mulige sider under den adresse. Listen er et arbejdsudkast, ikke en videnbase.
Gennemgå fundne sider, før noget vælges som chatbotviden. Systemets søgning efter sider, jeres valg, systemets indlæsning af indholdet og jeres godkendelse er hver sit trin.
Fravælg navigation, dubletter, forældede nyheder og sider, som ikke kan bære et sikkert svar. Hvis listen over tilladte domæner er tom, tillades alle domæner. En regel med stjerne omfatter underdomæner, men ikke selve hoveddomænet.
Tilstand 2: valgt og indlæst
Kildeejeren vælger de relevante kandidater og får dem indlæst. Det er stadig ikke det samme som en faglig godkendelse. Registrér, hvem der ejer siden, og hvordan aktualiteten bliver kontrolleret.
Hvis I også bruger gennemgåede regneark, kan CSV- og XLSX-kilder bruges til søgning, filtrering og enkle optællinger. De ændrer ikke godkendelseskravet til websiderne.
Tilstand 3: godkendt og tilknyttet
Når kildeejeren har godkendt URL’en, kan chatten bygge svar på den. Widgetten får først adgang, når den relevante videnbase er valgt på netop den widget.
Widgets kan have forskellige videnbaser, velkomsttekster, farver, avatarer og eskaleringsregler. Dermed kan to målgrupper bruge forskellige webkildepakker uden at alt bliver blandet sammen.
Den side, I bevidst lader stå udenfor
Test også en uegnet URL. Chatten skal ikke bruge den til en individuel afgørelse eller udfylde et kildehul. Sikkerhedskontroller og muligheden for at prøvekøre uden at ændre noget afhænger af den konkrete handling. De erstatter ikke en faglig godkendelse.